Hiroshima - fredens by del II

2024-09-29
Anden dagen i Hiroshima startede med en lang gåtur, vi besluttede at gå en tur ned til havnen hvilket var en længere tur (10km frem/tilbage).

Vi havde udset os en lille ø der lå nede ved havnen, fra den var der en smuk udsigt over bugten.

Der var også en lille strand hvor Esben fik mærket stillehavet. 

Det var et sted langt væk fra alle turisterne, her holdt de lokale deres søndags picnic.

På vejen tilbage købte vi frokost i en af de mange små supermarkeder der ligger over alt i byen. 

Frokosten indtog vi på hotelværelset. Det er utroligt at man kan få en frokost bestående af sushi til kun 33 kr til 2 personer hvor kvaliteten er i top inkl. drikkevarer.

Efter frokost og en lille lur gik turen til Hiroshima Memorial Park som var noget vi skulle se. Den ligger der hvor bomben faldt i 1945. 

Turen på museet var meget barsk og noget som vi ikke vil glemme.
Ruinen på billedet står stadig da bomben sprang ovenover. 

Der var ganske få bygninger der overlevede trykbølgen og det var kun de bygninger som var af massive sten. Den hvide bygning var en bank den gang. 

Aftensmaden blev indtaget på en ægte japansk grill restaurant hvor man kunne få meget forskelligt bla. grisefødder, hjerter og lever - vi holdt dog os til kylling og grillede grønsager. 

Det blev også til en sidste drink på tag baren inden kufferterne skulle pakkes for imorgen går turen videre til Fukuoka.

© 2024 Esbens og Bjarnes rejseblog. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang