Yakushima - trope øen del I
Nu forsætter turen syd på til øen Yakushima. I dag var en større transport dag først skulle vi med Shinkansen fra Fukuoka til Kagoshima en tur på knap 2 timer.
Der efter 2 timer med hurtig færge til Miyanoura for derefter at køre med taxa i 45 min.
Men så kom vi også til vores hjem de næste 4 dage.


Det er lidt fugtigt 26 grader og en luftfugtighed på 80%. Vejret er meget omskifteligt det ene øjeblik der regner det og det andet er det tørvejr, det er meget uforudsigelig.


Hotellet er mere amerikansk end japansk og fyldt med kinesere🙂.
Inden aftensmaden gik vi en tur i den lokale landsby hvor vi fik handlet ind til vores udflugt imorgen.
Efter en rigtig god buffet i hotellets restaurant var vi nede i onsen som ligger på hotellet, det var dejligt lige at få slappet af i det varme vand.

